', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'personal'}); ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); ga('oneclick.send', 'pageview');

NY BLOG

Kære læser

Jeg har valgt at flytte min blog til:

den her adresse

Bloggen handler nu primært om LCHF og træning.

Den nye blogs facebook finder du:

her.

Jeg håber du vil læse med 🙂

Osteboller LCHF

SÅ er jeg endelig på banen igen! 🙂

Og endda med den lækreste opskrift på boller. Yes, korrekt. Boller – uden mel, sukker, gær eller lignende. Helt igennem LCHF 🙂

Det smarte ved disse boller er, at de kan varieres i det uendelige. Denne portion, er lavet med oregano og chili, hvilket giver dem madbolle-status 😉

De er hammernemme, lækre og sprøde!

4 boller
2 æg
Cirka 1 håndfuld revet ost / 2 små dl
2-3 spsk HUSK
1 tsk bagepulver
Salt, oregano, chili – eller hvad du kan li’ 🙂

Tænd ovnen på 200 grader. Rør alle ingredienserne sammen.

foto 1(26)

Lad det trække i 10-20 minutter, mens ovnen bliver færdig og indtil HUSK’en har suget væske og dejen er mere fast.

Kom bagepapir på en rist og dryp lidt olie på.

‘Klat’ dejen ud i 4 lige store boller.

Bag i ca. 15-20 minutter, til de er vel brune.

foto 2(23)

Voila!

Det lækre ved bollerne er også, at de bliver så sprøde og har så meget smag. Og du slipper for dej på fingrene 😉

foto 3(15)

Den ultimative iskaffe ! (LCHF)

Godaften 🙂

Jeg ELSKER KAFFE! Man kan vel ikke være pædagog uden at elske kaffe 😉

I den her sindssyge sommerhede, kan jeg dog ikke rigtig holde ud at drikke varm kaffe, som jeg dog ellers er stor fan af – særligt om morgenen 😉

Derfor – sommerens iskaffe!
Bonus:
denne kaffe er særligt god for:
Fordøjelsen
Immunforsvaret
Skjoldbruskkirtlen
Alt sammen pga. kokosolien – se bare her: info om kokosolie

Men nu til opskriften 🙂

1 kande/1 liter
1 liter kogende vand
2 tsk kokosolie – i fast form – lidt mindre hvis den er flydende
4 tsk neskaffe – gerne en stærk type
2 tsk Merrild Hasselnød neskaffe
2-3 spsk SØD/andet sødemiddel – mere eller mindre afhængigt af hvad du kan li’
Isterninger
Fløde og mælk efter smag og evt. vanillepulver til pynt 🙂

Kog vandet. Kom kaffe og kokosolie i en kande, der vel at mærke kan tåle kogende vand (!!) 🙂 Hæld vandet i og tilsæt sødemiddel.

foto(4)

Denne kaffe fåes også med chokolade og karamel og begge dele er sikkert også fantastiske til denne iskaffe..

Når kaffen er afkølet, hældes den i et glas med isterninger  – jeg brugte 4 store til et mellemstort glas.

Så fylder du bare med fløde og mælk efter smag…..

foto(2) kopi

Mmh…… !!

foto(3)

Drys eventuelt med vanillepulver for synets (og jo, også smagens!) skyld 😉

Ha’ en skøn sommer !

Fødselsdagsmenu

Godformiddag =)

Som skrevet på bloggens facebook, havde jeg i lørdags fødselsdag hvilket indebar lækker mad, selvfølgelig 😉

Menuen blev som følger – alle opskrifter til 6 personer (og der blev rester) :
Lakseroulade
Okseculotte med bønnesalat, broccolisalat, persillecreme, flute, smør og nye kartofler
Blåbærdrøm

Forret: Lakseroulade
Grøntsagsfladbrød – jeg brugte dog lidt mere squash og lidt mere HUSK
150 gram koldrøget laks
2 dl fast skyr – jeg bruger den økologiske fra Thise
1 dl philadelphia
En halv dusk dild
Saften fra en halv citron
Salt

Bag grøntsagsfladbrødet som i opskriften. Lad det køle helt ned, mens du laver fyldet. Skær laksen i småstykker og vend den med de øvrige ingredienser.

foto 1(22)

Smør fyldet ud på – min fik en anelse for meget i den ene ende, da dejen her var lidt for tynd, men det betød ikke noget, da jeg bare rullede den ‘hullede’ del ind 🙂

Rul den stramt, men uden den går i stykker. Vikl den ind i film og lad den trække i køleskabet i et par timer…

foto 4(7)

Således – skær ud og anret. Jeg toppede med lidt caviar også…

foto(2)

Hovedret: steg med tilbehør
En passende steg/culotte, hvad du har lyst til – beregn ca 150 gram pr. næse
broccolisalat
Kartofler
Smør – også hvidløgssmør
Bønnesalat:
4-500 gram grønne bønner
2 dl revet parmesan
Forskellige olier og eddiker – jeg brugte basilikum, citron og granatæbleeddike
Salt
Persillecreme:
4 dl skyr
En sjat fløde
1 dl friskhakket persille
1 tsk sennep
Salt, peber
Flute, smør

foto 1(23)

Beklager det død-elendige billede, men gæsterne ventede og jeg var sulten 😉

Bønnesalaten:
Vend i alt 1.5 dl olie (jeg blandede mine) med en halv dl eddike/balsamico. Rør med lidt salt og halvdelen af parmesanen…

foto 3(12)
Jeg er så heldig at være indehaver af en parmesan/basilikum-salt, som jeg brugte..

foto 1(24)

Læg bønnerne i fad og hæld skiftevis den blandede olie og frisk parmesan ud over…

Persillecreme:
Vend alle ingredienserne, smag til og servér.

Kartofler, flute og smør serverer du som du plejer 🙂

Desserten – Blåbærdrøm
2 dl fløde pisket til skum
4 dl skyr
3 blade husblas – lagt i blød og derefter vandbad
2 spsk Pineau eller anden letsød spiritus
1-2 tsk lakridspulver (alt afhængigt af smag)
Korn fra en halv stang vanille
2 spsk sødemiddel – jeg bruger enten SØD eller PerfectSØD
Eventuelt ekstra flødeskum til pynt

350 gram frosne blåbær
2-3 spsk sødemiddel
1 spsk vand

Pisk skyren i flødeskummen med spiritus, lakrids, vanille og 1 spsk sød. Tilsæt 1 spsk spiritus til det opblødte husblas og vend det i cremen/skummen. Anret i portionsglas og stil på køl – overdækket med sølvpapir eller film.

Skold blåbærrene (medmindre du bruger friske) og kom dem i en gryde med sød og vand. Lad simre under låg i 20-30 minutter.. Lad det køle helt af inden du anretter ovenpå skummen.

foto 2(19)

Ååååh de blev fine! 😉

foto 4(6)

Desserten blev lavet med udgangspunkt i den her dessert, men jeg justerede en del i forhold til husblas og flødeskum….

foto 5(2)

Voila! Serveret med et glas Pineau 🙂

Let, lækker sommerdessert

Godeftermiddag 🙂

I går lavede jeg lækker grillmad og til dessert et nyt eksperiment: en slags fromage med rabarber, sherry og vanille! – opskriften længere nede i indlægget!

foto 1(18)

Fin, ik’?! 😉

Til forret fik de andre bruschetta, hvor jeg lavede en blanding med finthakkede, friske tomater, frisk basilikum, hvidløg og salt + basilikum-olie..
Da jeg jo ikke spiser brød, lavede jeg en lidt anderledes forret til mig selv – dog stadig med tomatblandingen on the side 🙂

foto 4(4)
Beklager det skæve billede – mig og teknik er ikke altid venner 😉

Som det kan ses, er det såmænd bare tynde stave emmentaler med serranoskinke om, på en bund af salat 🙂

Til Hovedret stod den på bøffer, salat, nyopgravede kartofler, hvidløgssmør og en krydder’sauce’..

foto 5(1)

Og nårh ja, en masse feta 😉

Men nu til desserten!

4-6 personer – det er en ret stor/fyldig dessert!
Fromagen kan laves dagen før, men som minimum 6 timer inden servering:
500 gram skyr fra Thise (den er mest fast) – alternativt græsk yoghurt
1-2 spsk fløde
1 tsk rålakridspulver
Korn fra 1 stang vanille
2 spsk kokosmel
3 + 1 spsk tør sherry – eller anden tør spiritus
4 blade husblas

Kom husblassen i koldt vand, mens du varmer en gryde op til vandbad. Kram husblassen fri for væde og smelt den over vandbad – tager få minutter.
Pisk skyr med alle andre ingredienser – spiritus til sidst – gem den ene spsk til husblassen!
Når husblassen er smeltet, kommes den sidste spsk spiritus i og det hele hældes nu i skyrblandingen under svag piskning.. Smag til og tilsæt eventuelt mere af noget efter smag 🙂

Anret i portionsglas, dæk med film og sæt på køl.

foto 1(19)

Rabarberkompot – kan laves dagen i forvejen også, men igen minimum 6 timer før servering:
350-400 gram friske rabarbere
Korn og stang af 1 vanillestang
2 dl vand
1 tsk non-oxalsyre (hvis dine rabarbere er meget syrlige)
3-4 spsk flydende SØD/Perfect Sød eller lignende sødemiddel (sukker, hvis ikke du er sukkerracist som mig 😉 )

Vask rabarberne og skær dem i små stykker – ca 0.5×0.5 cm. Kom vand i en gryde og lad det koge. Tilsæt rabarber, sød og korn + stang af vanillen i gryden. Skru helt ned og lad det simre 20-30 minutters tid, indtil rabarberne har den konsistens du ønsker. Smag til og tilsæt evt. mere SØD.
Kom kompotten i en skål – fjern vanillestangen – og lad den køle helt ned inden anretning.

foto 3(10)

NU skal der anrettes! 🙂 Gerne 1-2 timer inden servering, så kompotten når at sætte sig sammen med fromagen…

foto 2(18)

Jeg piskede lidt flødeskum og anrettede med – det gjorde sig fortrinligt!!

foto 4(5)

Mmmmmh!!! Og se nu vanillen….

God sommer!

 Seneste plus
 
123Næste ›
x