', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'personal'}); ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); ga('oneclick.send', 'pageview');

Kanelkugler – sund konfekt

De reelle juledage er vist ved at være overståede – og det er vist både godt og lidt trist 😉 Hvis man ellers elsker julen 😉

Jeg spiser, stadigvæk, hverken sukker, mel eller egentlig stivelse – men frugtsukker er jeg ikke ræd for 🙂

Derfor lavede jeg disse superlækre daddelkugler med kanel til juleaften!

Til to små tallerkner – cirka 20-25 kugler:
8-10 dadler – uden sten
6-8 svesker – uden sten
En lille håndfuld mandler
En lille håndfuld hasselnødder
1-2 tsk kanel
1 tsk HUSK
0.5 dl vand

Kør mandler og hasselnødder i foodprocessor til de er meget finthakkede. Smid dadler, svesker, kanel og vand i og kør til en ensartet masse.

20131224_163608

Tilsæt HUSK – indtil massen er forholdsvis fast – men pas på – start med en lille tsk og kør foodprocessoren i et par sekunder inden du tilsætter mere. 1 tsk var nok i min blanding 🙂

Form til små kugler og sæt på køl i et par timer eller i fryseren en time inden servering 🙂

20131224_164739

Voila! ‘Konfekt’ med bedre samvittighed 😉

Min julemenu

GLÆDELIG JUL!

Håber I alle har haft en skøn juleaften og nyder juledagene 🙂

Jeg er måske den største anti-julemads-spiser i mands minde – jeg kan ikke fordrage det stads, så derfor måtte jeg igen i år lave en anderledes julemenu – kun til mig 😉

Det blev i år til ovnbagt rosenkål med hvidløgslam og grønkålssalat – og hold nu fast det var eminent! Og tilmed meget sundt og nemt 😉

Til 1 meget stor hovedrets-portion / 1 person med smagsprøver til de andre 😉
Til lammeretten:
1 lammefilet  – ca 200 gram
8-10 rosenkål
3-4 fed hvidløg
Olie, salt & evt. krydderier som timian

Tænd ovnen på 200 grader – almindelig. Kom lidt olie i bunden af et ovnfast fad og halvér rosenkålene og læg dem rundt i kanten. To-tre af rosenkålene skæres i småstykker og lægges i midten, sammen med groft hakket eller skivet hvidløg – du skal bruge halvdelen af hvidløgene her.

20131224_154244

Skær lammekødet halvt igennem på langs og læg skivet hvidløg ‘ind i lammet’.

20131224_154249

Læg lammet ovenpå hvidløgs/rosenkålsbunden med hvidløgs’revnen’ nedad.

20131224_154344

Hæld en anelse mere olie over og drys med kryddersalt/salt og krydderier.

Smid i ovnen på 200 grader i 15 minutter og skru op på 250 grader de sidste 5 minutter 🙂

20131224_181749

Fantastisk lækkert!

Til grønkålen:Et par stængler grønkål – afhængigt af hvor meget salat du vil lave
Hakket/flaget parmesan – cirka 2 spsk
Citronolie – eller olie og citronsaft 😉

Rens og hak grønkålen. Læg den i en skål, drys med parmesan og hæld citronolien over. Læg det i lag – grønkål, parmesan og olie.

Finito!
20131224_155219

Voila!

Denne julemenu er supernem, lækker og sund – og ganske julet med al den kål 😉

Ha’ nogle skønne juledage!

Ps. i morgen finder du en opskrift på de lækreste kanelkugler 😉

Sund jul & alternativ til ris ala mande

Godeftermiddag!

NEJ hvor er det længe siden jeg har blogget – det nager mig gevaldigt. Men som skrevet på bloggens facebook har jeg simpelthen løbet rundt de sidste mange uger og overskuddet og tiden til både at kreere lækre retter og få dem smidt på bloggen, har simpelthen ikke eksisteret.

Jeg vil give Jer et indblik i, hvad jeg skal have købt ind til en sund og velsmagende jul 😉

Grønkål – til frisk og sprød grønkålssalat
Rosenkål
Nødder – til snack og til at lave ‘konfekt’ af
Hamburgerryg – til juleaften
Grøntsager i mange afskygninger –  bl.a. granatæbler til salaten
Og meget mere….

Jeg har aldrig kunne fordrage julemad – af den traditionelle type – så derfor har det egentlig aldrig været nogen kæmpe udfordring, at holde den sundere linje julen over. Min største last i julen må vist være nødder og vin 😉

Jeg sørger for at træne – ja selv juleaften d. 24. skal jeg til et event 🙂

En masse gåture er også prioriteret højt for mig i juledagene – ikke alene for at motionere, men det er også altid hyggeligt at gå ture sammen med familien 🙂
Jeg har tænkt mig at lave enten hamburgerryg eller noget kylling til selve juleaften og så supplere med en lækker grønkålssalat og en masse andre grønne sager…

Ris ala manden har jeg ikke i sinde at sætte tænderne i – ikke kun af sundhedsmæssige årsager – men jeg kan simpelthen ikke li’ ris ala mande… Jeg har nogle år lavet en anden udgave:

Juledessert til 4 personer:
Rugbrød uden for mange kerner – ca 2 skiver – må gerne være daggammelt
1 spsk honning
1 spsk smør
2 dl piskefløde
Vanillepulver
1 æble
1 spsk solbærmarmelade
Og selvfølgelig en mandel!

Skær rugbrødet i små tern og rist det på en pande i smeltet smør og honning. Pisk fløden og vend vanillen i. Skræl og skær æblet i bittesmå tern og vend med marmeladen. Anret i glas – flødeskum, rugbrød, æblemix og gentag igen.

GLÆDELIG JUL!