', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'personal'}); ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); ga('oneclick.send', 'pageview');

Osteboller LCHF

SÅ er jeg endelig på banen igen! 🙂

Og endda med den lækreste opskrift på boller. Yes, korrekt. Boller – uden mel, sukker, gær eller lignende. Helt igennem LCHF 🙂

Det smarte ved disse boller er, at de kan varieres i det uendelige. Denne portion, er lavet med oregano og chili, hvilket giver dem madbolle-status 😉

De er hammernemme, lækre og sprøde!

4 boller
2 æg
Cirka 1 håndfuld revet ost / 2 små dl
2-3 spsk HUSK
1 tsk bagepulver
Salt, oregano, chili – eller hvad du kan li’ 🙂

Tænd ovnen på 200 grader. Rør alle ingredienserne sammen.

foto 1(26)

Lad det trække i 10-20 minutter, mens ovnen bliver færdig og indtil HUSK’en har suget væske og dejen er mere fast.

Kom bagepapir på en rist og dryp lidt olie på.

‘Klat’ dejen ud i 4 lige store boller.

Bag i ca. 15-20 minutter, til de er vel brune.

foto 2(23)

Voila!

Det lækre ved bollerne er også, at de bliver så sprøde og har så meget smag. Og du slipper for dej på fingrene 😉

foto 3(15)

Den ultimative iskaffe ! (LCHF)

Godaften 🙂

Jeg ELSKER KAFFE! Man kan vel ikke være pædagog uden at elske kaffe 😉

I den her sindssyge sommerhede, kan jeg dog ikke rigtig holde ud at drikke varm kaffe, som jeg dog ellers er stor fan af – særligt om morgenen 😉

Derfor – sommerens iskaffe!
Bonus:
denne kaffe er særligt god for:
Fordøjelsen
Immunforsvaret
Skjoldbruskkirtlen
Alt sammen pga. kokosolien – se bare her: info om kokosolie

Men nu til opskriften 🙂

1 kande/1 liter
1 liter kogende vand
2 tsk kokosolie – i fast form – lidt mindre hvis den er flydende
4 tsk neskaffe – gerne en stærk type
2 tsk Merrild Hasselnød neskaffe
2-3 spsk SØD/andet sødemiddel – mere eller mindre afhængigt af hvad du kan li’
Isterninger
Fløde og mælk efter smag og evt. vanillepulver til pynt 🙂

Kog vandet. Kom kaffe og kokosolie i en kande, der vel at mærke kan tåle kogende vand (!!) 🙂 Hæld vandet i og tilsæt sødemiddel.

foto(4)

Denne kaffe fåes også med chokolade og karamel og begge dele er sikkert også fantastiske til denne iskaffe..

Når kaffen er afkølet, hældes den i et glas med isterninger  – jeg brugte 4 store til et mellemstort glas.

Så fylder du bare med fløde og mælk efter smag…..

foto(2) kopi

Mmh…… !!

foto(3)

Drys eventuelt med vanillepulver for synets (og jo, også smagens!) skyld 😉

Ha’ en skøn sommer !

Broccolisalat (uden sukker) LCHF

Godaften 🙂

En lille debut på bloggen – og i min mad-erfaringsbog – broccolisalat! 🙂

1 stor skål / 4-6 personer som primært tilbehør

1 broccolihoved
200 gram bacon i tern (vægt inden stegning)
1 lille finthakket løg
2 spsk solsikkekerner
Dressing:
2 spsk skyr
1 spsk mayo
2 tsk rød balsamico / anden eddike/balsamico-type
2 dråber SØD / Perfect sød fra ISIS
1 tsk vand
Et nip salt

Steg baconternene. Lad dem køle mellem køkkenrulle, så de bliver sprøde.
Nip broccolien i små buketter – skær gerne de mindre stokke i små stykker også…
Vend alle dressing-ingredienserne sammen.
Vend afkølet bacon med broccoli, løg og solsikkekerner og hæld dressingen ud over og vend, så den fordeles…

foto(1)

Voila – serveret med et stykke grillet, BBQ-marineret kylling 🙂

‘Grøntsags-fladbrød’/wraps (LCHF)

Godmorgen 🙂

Jeg har eksperimenteret lidt til morgen med et ‘brød’ med grøntsager – LCHF grøntsags-fladbrød, som vist sig, at gøre sig til topkarakter som wrap også 🙂

1 lille bageplade/4-5 wraps
0.5 squash
1 håndfuld hakket spinat (hvis det er fra frost, optøes det først og knuges fri af væde)
3 spsk HUSK – evt. mere eller mindre
2 æg
Salt
1 spsk olie
1 tsk mayo

Tænd ovnen på 200 grader (alm., ikke varmluft).
Skær squashen i store stykker og smid i foodprocessor/blender. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør massen jævn. Den må gerne være lidt ‘våd’ i det, men hvis den ligefrem ‘drypper’, skal du bruge mere HUSK og eventuelt lade den trække lidt.

Kom bagepapir på en bageplade og smør lidt olie på. Fordel dejen jævnt i en nogenlunde ens firkant.

rå
Ja, jeg er virkelig dårlig til at lave et lige stykke bagepapir 😉

Smid bagepladen i ovnen og giv det ca 20-25 minutter i ovnen, til det er gyldent i kanten.
Tag det ud og løsn fladbrødet fra papiret og læg det på en rist. Giv det yderligere 5 minutter ved 250 grader.

bagt

Og netop fordi det bliver brunere på den side, der har ligget nedad på papiret, skal det have lidt ekstra tid på rist uden papir 🙂

pålæg

Jeg skar mit ud i små firkanter og spiste det med pålæg 🙂

Men det kan i den grad også bruges som sandwich/wrap-brød 🙂

rulle

Jeg kunne forestille mig, at det også ville gøre sig fortrinligt som wrap til  lakseroulade eller skæres ud til ‘pasta’ 🙂

Verdens bedste salat!!!

… og det er en måltidssalat 🙂

Jeg er blevet fuldstændig hooked på bacon og kylling – det er jo ikke noget nyt, at de to ting er GUDE-sammensætning, men som gammel vegetar, er jeg alligevel lidt overrasket 😉

Salaten her er både LCHF, men bestemt også spiselig på en ‘almindelig’ kost – den indeholder under 500 kcal…

IMG_3069

1 person
75 gram stegt kylling skåret i skiver/tern
2-3 skiver sprødstegt bacon, skåret i små stykker
150 gram bønnefritter – som herLidt iceberg, agurk og rødløg
Aioli med skyr – 2 fed hvidløg, 1 spsk mayo, 1 spsk skyr, et nip salt

Lav en bund med bønnefritter og iceberg. Læg den stegte kylling og bacon rundt på tallerknen. Ligeledes med resten af salaten.
Anret med klatter af aiolien og drys evt. med lidt karry og paprika 🙂

IMG_3066

Older posts