', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'personal'}); ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); ga('oneclick.send', 'pageview');

Tre retters menu

Godmorgen!

Her kommer endelig det længe ventede indlæg om en fantastisk og ikke mindst sund tre retters menu 🙂

1390211117366

 

Forret: Ærteblinis med røget ørred, rejer og dild i en skyrcreme
Hovedret: Laks med rødkålsmix med hvid baksamico, sesam, parmesan & dertil en æblesalsa
Dessert: Raw iskage med skyrskum

Alle retter er til 2-4 personer – afhængigt af appetit 😉

Ærteblinis
145 gram optøede ærter
1 æg
70 gram skyr
1 tsk HUSK
1 tsk hørfrø
1 tsk bagepulver
Salt
Olie til stegning

Blend alle ingredienser i en foodprocessor/med stavblender. Lad ‘dejen’ hvile i 30 minutter.

20140119_145336
Varm en slip-let pande op til middelvarme med en anelse olie på.

Steg blinisene i 2-3 minutter på hver side og lad køle af på en tallerken.

20140119_153253

Lad dem køle helt af, før du anretter dem.
Lav imens skyrcremen med ørred, rejer og dild

2 spsk skyr
80 gram rejer
1 forårsløg – finthakket
Saften fra en kvart citron
35-40 gram røget ørred
Dild
Salt

Vend alle ingredienser sammen i en skål. Lad den gerne stå på køl og trække et par timer. Tag 6-8 pæne rejer fra og ligeledes små ’strimler’ af den røgede ørred – til anretningen.

20140119_192620

Laks med rødkål 0g æblesalsa

Æblesalsaen laves først, så den kan stå og trække i køleskabet.
En lille firkant ingefær – ca. 5-8 gram (skrællet)
2 chilier – uden kerner
En skvis limesaft
1-2 tsk blåbæreddike (eller anden mørk og gerne frugtig eddike) + 2 tsk hvid balsamico
1 tsk olie
1 æble
1 rødpeber
1 appelsin

Finthak ingefær og chili. Bland i en skål sammen med limesaft, olie og eddike. Skær æbler og peberfrugt i helt små stykker og appelsinen i lidt større stykker. Vend i og lad trække på køl i 30-90 minutter inden servering.

Laks og rødkål
1/3 rødkålshoved
3 fed hvidløg
1-2 spsk sesam
1-2 spsk revet parmesan
0.5 dl hvid balsamico
Olie
100-120 gram laks pr. mand – filetter, bøffer, whatever 🙂

Snit rødkålen fint. Anret den i et ovnfast fad med lidt olie i bunden. Drys sesam over. Riv parmesan ud over og skær/snit hvidløgene i tynde skiver og læg over. Hæld til sidst balsamico ud over.

20140119_155246

Rødkålsblandingen må også gerne stå på køl mens du laver resten af maden færdig 🙂

20140119_194913

Anret laksen i midten i fadet og giv den først 5 minutter på 200 grader (forvarmet) og læg derefter staniol over og giv den yderligere 13-15 minutter.

Anret og servér straks.

20140119_203830

Det kvikke øje vil straks opdage de ‘grønlige’ skiver i rødkålen/på laksen. Det er hvidløgene og farven skyldes eddike + ovn 🙂 Ganske ufarligt og smagen tager ikke skade.

Raw iskage med skyrskum
Iskagen er en gammel kending – se opskrift HER – men ikke desto mindre er den fantastisk!

BUND
65 gram blandede nødder – jeg brugte pecan + valnødder, men alle nødder duer
75 gram dadler – uden sten
Saften fra 1/5 lime
1-2 spsk vand
FYLD
100 gram hindbær – optøede eller giv dem en hurtig tur med kogende vand
45 gram blåbær – ligeså som med hindbær
Saften fra 1/2 lime

Blend nødderne fint i foodprocesser. Tilsæt dadler, limesaft og vand. Start med 1 spsk vand – du kan altid komme 1 spsk mere i.
Beklæd en aluform med husholdningsfilm – formen skal have størrelse, så der cirka bliver 1 cm bund. Filmen må gerne gå godt ud over kanterne.
Kom ‘dejen’ over i – gøres nemmest med en dejskraber med lidt vand på. Fordel dejen jævnt i formen og lav så fyldet.

20140118_112815

Blend alle ingredienser i foodprocesser. Hæld ovenpå dejen og ‘luk’ med husholdsningsfilm.

20140118_114340

Kagen skal stå i fryseren min. 3-4 timer inden servering – gerne natten over – og tages ud 30 minutter før.

Skyrskum
6 spsk piskefløde – brug evt. cremefine til piskning som alternativ
1.5 spsk skyr
1 tsk vanillepulver – nej ikke sukker, pulver

Pisk fløden let. Tilsæt skyr og pisk ved svag styrke. Tilsæt til sidst vanillepulver og pisk en sidste gang.

Anrettes i små ‘klatter’ ovenpå eller ved siden af kagen. Stik eventuelt et par mynteblade oveni skummen som på billedet.

20140119_221617

Så er der vist ikke andet at sige, end god fornøjelse og god appetit!

Jeg er kæmpefan af denne menu – perfekt kombination af det tunge, lette, søde, sure og friske. Perfekt afstemte mængder – og nårh ja – madglade gæster 😉

Kylling & Feta

I går lavede jeg til dato det lækreste fad med kylling, grønt og feta – nøj det var godt! 🙂

Som altid har jeg enormt meget fokus på at undgå madspild – denne ret kan laves i et utal af variationer, så hvis du ikke har porrer så brug flere løg/forårsløg og hvis du ikke har tomater, så brug peberfrugt osv… Fetaen er dog et must – men en anden ost ville til nøds kunne bruges som alternativ… Den måde jeg har tilberedt kyllingen, egner sig kun til kylling – men ellers kan man sagtens lægge andet kød i fadet i stedet – så er fremgangsmåden dog en anelse ændret 🙂

Til to meget sultne (her en stor mand + mig, der er forholdsvis småtspisende 😉 )
350-400 gram kyllingfilet
6 soltørrede tomater
2 porrer
1 rødløg
6-8 cherrytomater – må gerne være halvtrætte 😉
Feta i tern efter behov – jeg brugte omkring 150 gram
Lidt olie, salt, krydderier – jeg brugte ‘Kartoffelkrydderi’ fra Urtekram (hvilket på ingen måde har noget med kartofler at gøre)…..

Flæk kyllingebrystet, så du ligesom kan ‘klappe’ det ud – samme fremgangsmåde som med det fyldte kyllingebryst, som du finder opskrift på HER.
Læg soltørrede tomater og lidt af fetaen på den ene halvdel og ‘luk’ kyllingen.
Læg i et stort ovnfast fad i hver sin ende – kom lidt olie i bunden forinden, medmindre det er sliplet eller du har bagepapir i bunden.
Skær porrer i større skiver og læg rundt om kyllingen. Smid tomaterne (hele) i midten af fadet og skær løget i kvarte og læg rundt omkring. Slut af med lidt mere feta oven på grøntsagerne – eventuelt også et pift olie og så salt + krydderier…

20140113_191029

Grøntsagerne må gerne dække kyllingen mere eller mindre, som på det her billede.

Smid i forvarmet ovn på 200 grader (ikke varmluft!) i 20 minutter.

Anret – tilføj eventuelt lidt mere feta, så du får den skønne kombination af rygende varmt og koldt – og spis right away 😉

Retten er ikke noget vidunder rent synsmæssigt – men bare vent til du smager!

20140113_193936

Det er den møreste kylling jeg nogensinde har fået! 

Lækker laks og smuk kålsalat …

Godformiddag 🙂

Ja – der bliver ikke blogget frygtelig meget i øjeblikket… Jeg har en del at se til og derfor er tiden i køkkenet heller ikke hvad den i perioder er 😉

Men i går lavede jeg en supernem ret – som tilmed er meget yndig og meget sund – WIN!

image

Laks i ovnen og kålsalat med granatæble

Til 3-4 personer
1 mindre lakseside – beregn ca 125-150 gram pr. næse
1 kvart kålhoved i alt – jeg blandede spidskål og rødkål
0.5 granatæble
0.5 agurk
Salt, peber, citron og krydderier til laksen – jeg brugte bl.a. et mix af sennepsfrø og dild

Hak kålen fint og gør ligeså med agurken. Pil kernerne ud af granatæblet og vend det hele i en stor skål. Må gerne stå i køleskab nogen tid 🙂

Anret laksesiden på et stort stykke sølvpapir. Drys med salt, citronsaft og krydderier – jeg brugte bevidst ikke olie el.lign., da jeg synes laksen er fed nok i sig selv.
Pak søvlpapiret rundt om laksen og smid i ovnen i 15-20 minutter – afhængig af tykkelse – på 200 grader 🙂

Anret og spis !

Der er lidt tekniske problemer med at uploade billeder på bloggen, så for billede – tjek bloggens facebook HER

image

Ha’ en skøn weekend!