', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'personal'}); ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); ga('oneclick.send', 'pageview');

Rødbede-kartoffel-suppe…

Godeftermiddag! 🙂

Nu er det i den grad blevet køligt udenfor, fy forn’!

I den forbindelse kommer her en superlækker opskrift på rødbedesuppe med kartoffel 🙂

Til 4-6 personer:

1 stort løg
3 fed hvidløg
2 grøntsags-bouillon-terninger
2-3 store rødbeder
3 små kartofler
En lille sjat mælk
En klat smør eller olie til stegning
Krydderier og lidt salt – jeg brugte cayennepeber og hvidløgmix, brug hvad du har!
Evt. creme fraiche 6-9%

Hak løget og pres hvidløget. Smid det i en passende gryde, hvori der er smeltet lidt smør/olie. Lad det svitse…
Rens i mellemtiden kartofler og rødbeder, men lad skrællen være på! Skær dem i mindre tern – jo mindre tern, des hurtigere suppe 🙂 Smid grøntsagerne i gryden og rør rundt ind imellem…


Sæt en liter vand til at koge i elkedlen. Pak de to bouillonterninger ud og læg dem i en kop. Hæld kogene vand over, og opløs dem i koppen. Hæld resten af vandet i gryden, så det lige akkurat dækker grøntsagerne! Og hæld dernæst de opløste bouillonterninger i gryden.
Rør rundt så det hele blandes godt. Tilsæt ønskede krydderier (timian er fremragende i grøntsagssupper!). Læg låg på gryden og lad det småkoge til grøntsagerne er møre – ca 25-35 minutter.


Læg eventuelt låget på skrå, hvis det bobler og damper meget – husk at tænd emhætten, så dit køkken ikke får fugtskader 😉

Prik i grøntsagerne med en kniv eller gaffel og test om de er møre. Når de er klar, tager du gryden af varmen og blender suppen med enten stavblender (anbefales!) eller hælder suppen i en blender lidt efter lidt.
Smag suppen til med salt, evt. peber og en sjat mælk.

Servér suppen med en klat creme fraiche i midten og spis med god samvittighed 😀

Bonusinfo:
Rødbeder indeholder kun ca 50 kcal pr. 100 gram, kartofler dog 80 kcal pr. 100 gram, men begge rodfrugter indeholder et højt indhold af A og C vitamin, kalium og magnesium 🙂 Desuden er rodfrugter superbillige i øjeblikket, så kom du bare afsted i Netto! 😀
Rodfrugter mætter også enormt godt, men hvis man har en seriøs appetit, anbefaler jeg selvfølgelig at man spiser en af ‘mine’ sennepsboller til – de egner sig nemlig meget godt som supplement til hovedretter! Suppen kan holde sig i køleskab i op til tre dage.

Ha’ en dejlig, sund, dag 🙂

Boller med sesam og sennep..

Godeftermiddag kære læsere 🙂

Her får I en brand new ‘opfindelse’ på grovboller med sesam og sennep – hvor freaky det end lyder! 😀

Bollerne er selvfølgelig uden hvede og sukker – dér går jeg altså ikke på kompromis længere. Jeg er ikke fanatisk, men når jeg ligeså godt kan undvære det rent smagsmæssigt, kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle smide det i dejen 🙂

Opskriften er til 8-10 boller og på øjemål. Regnede ikke med, at jeg ville smide dem herind, så har ikke målt præcist 🙂

1 brev tørgær (eller 1 pakke almindelig gær)
Cirka 3 dl lunt vand
1 dl minimælk
2 store spsk creme fraiche 9%
1 spsk flydende honning
1 stor spsk sennep (og nej, ikke sød fransk!)
Cirka 1-2 dl sesam
Cirka 3 dl ruggryn (alternativt havregryn)
Cirka 2 dl grahamsmel
Cirka 2 dl fuldkornsspeltmel
En god sjat god olivenolie
Groft salt

Hæld vand i en skål og tilsæt gæret og en lille smule af enten mel eller gryn og rør. Når man anvender tørgær, har det bedst af at blive rørt sammen med noget mel eller gryn, når det røres i vandet.
Tilsæt creme fraiche, olie og salt. Tilsæt ruggrynene og den ene slags mel. Rør mælk, honning og sennep i. Tilsæt resten af melet og sesam og ælt grundigt.
Sæt dejen til at hæve i 1-3 timer. Form til boller, læg på bagepapir og smid i ovnen i 12-15 minutter ved ca. 170 grader varmluft.


De smager super dejligt og er specielt velegnede som mad- eller sandwichboller.
Man kan ikke som sådan smage, at der er sennep i, men det giver alligevel en lidt mere krydret smag – og så er bollerne super ’svampede’ – også dagen efter 😉

Alle de udgaver af grovboller jeg bager, er meget ‘fleksible’ – der er ikke nogen maksimal hævetid (jo, ikke flere døgn!), de kan altid holde sig op til 5-7 dage og indeholder som sagt ikke hvede eller sukker, så de passer til mange forskellige typer kostvaner 🙂
Desuden foretrækker jeg, som I nok har læst jer til efterhånden, at blive inspireret af hvad jeg i forvejen har i køleskab og gemmer, fremfor at drible ned i Netto og købe noget, jeg egentlig ikke har brug for 🙂

Ha’ en dejlig rainy mandag!

Mental førstehjælp…

God formiddag 🙂

Jeg har efterhånden erfaret, at en proces med vægttab (og dermed et inderligt ønsker om slankere liv), giver mange op- og nedture.

Noget der bestemt har påvirket mig meget – været en ‘nedtur’, har været de dage hvor jeg er gået på vægten og virkelig følt at jeg måtte have tabt mig, og derimod havde taget på! ØV! Specielt de gange, hvor man virkelig føler, at man har gjort et godt stykke arbejde, spist sundt, motioneret osv. Det er bare for surt!

Derfor, er der her en liste over opmuntrende bemærkninger/tanker, til de dage, hvor man ikke lige synes vægten var fair!

– Det er helt normalt, at kroppens vægt svinger, afhængigt af cyklus, væske, forbrænding, immunforsvar mm.
– Hvis man aldrig oplevede, at vægten gik bare en lille smule op i ny og næ, ville der være noget galt!
– Tænk på alt det, du allerede nu har opnået med livsstilsændring, vægttab og nyt syn på kost
– Du har masser af tid, til at komme efter den lille forøgelse

Mit bedste råd – og det jeg selv gør, når min vægt ikke lige gør som jeg gerne vil, er at sørge for at være supersund på dagen/i dagene efter. Jeg oplever tit, at den lille forøgelse skyldes væske/dårlig fordøjelse – for ofte har jeg ‘tabt’ det hele igen dagen efter.

giv den gas og giv ikke op bare fordi din vægt er unfair en gang imellem 😉

God søndag!

Mørksej med grov kartoffelmos ….

Godaften kære læsere! 🙂

I dag har jeg lavet mørksej med grov kartoffelmos og grønt samt cremefraiche-sauce. Holy moly for en lækker dish!

Jeg gik op til min fiskedame og sagde, at jeg skulle have noget magert og billigt!
Hun anbefalede mørksej – og to store styks kostede da også kun 36 kr. 😀

Til 2-4 personer (4 piger eller 2 mænd ;)) skal du bruge:

8-10 kartofler med skræl
360 gram mørksej (køb den hos din fiskemand!)
3 forårsløg
2 store tomater
1 dl letmælk
2 dl cremefraiche 9%
Krydderi efter eget valg – jeg brugte dild, sellerisalt og en sjat citron
En god klat lightsmør
Salt & peber
Olie

Vask kartoflerne og skær dem i lidt mindre stykker. Smid dem i en gryde med vand og sæt dem til at koge. SALT IKKE VANDET.
Læg fisken op i et ildfast fad med lidt olie i bunden. Drys med groft salt og peber, hvis man er til det! Smid fisken i forvarmet ovn på 175 grader varmluft i ca 15-17 minutter. Den er færdig, når den er blevet lys og ser fastere ud i kødet, og kanterne ligesom ser lidt ’sprøde’ ud.
Rens forårsløg og tomater og skær i små små stykker. Smid dem på en pande i en lille klat smør eller olie. Lad dem stege godt – rør undervejs.


Hæld cremefraichen i en lille skål (til servering) og rør krydderierne i.
Lad kartoflerne koge godt ud, hæld vandet fra og mos dem. Tilsæt mælk, en god klat smør (30 gram ca) og salt. Rør det hele sammen og smag til.
Tag fisken ud af ovnen, grøntsagerne af blusset og servér!

Ammenam siger jeg bare!

Bonusinfo: mørksej indeholder kun ca 100 kcal pr. 100 gram og kartofler er den ‘pasta-ris-kartofler’-tilbehør med færrest kulhydrater! Desuden indeholder fisk masser af vigtig protein og omega3, som er supersundt!

HIP HIP HURRA for fisk 😀

God weekend!

Efterårs-goder..

Godmorgen kære læsere.

Jeg har haft frygtelig travlt de sidste dage, så har ikke lige fået opdateret! Beklager meget!

Jeg var inde hos min veninde i går, og fik perlebygsalat med avokado, tomater og feta. Hold nu k*** det smagte godt! Så den opskrift får I snarest, når jeg selv har lavet den i en eventuel ny fortolkning 🙂

Indtil da, må I glæde Jer over, at det er efterår og det bugner med æbler!
Jeg er så heldig at have hele 2 æbletræer i min have – desværre bliver det ene træ næsten spist af bier før jeg når at plukke 🙁 Men så er det godt jeg har 2 træer!
Dog er det andet træers æbler, forbeholdt madlavning!

Det her er fra ‘første plukning’, så jeg boltrer mig i æbler!

Hvis man er til juice i det hele taget – SÅ KØB EN SAFTPRESSER.

Jeg har købt min i Bilka, tror jeg nok, til den nette sum af 250 kr. og den har altså holdt i 3-4 år nu. Så selvom det kan være et monstrum af en maskine, behøver du ikke vælge den fra et fancy mærke til flere tusind kroner…

Det er meget simpelt – skær frugten over i halve (eller i en størrelse, der kan gå ned i ‘røret’) og smid dem i kværnen. Tænd, pres og drik. Hurra!

Man kan bruge alt fra æbler til broccoli-rod – frugten/grøntsagen må bare ikke indeholde for meget stivelse! Så anvend ikke bananer, kartofler mm…

Man skal cirka beregne 2 æbler pr. 1 lille glas.

Hjemmepresset juice er sprængfyldt med vitaminer og indeholder selvfølgelig hverken konservering, sukker/sødestoffer eller andre usunde tilsætningsstoffer. Så kom i gang! 😉

Buon appetite!

Older posts